Jeg hører, fra tid til anden fra mor-typer (m/k) som deler adresse -eller ‘sjove’ børn -eller begge dele, med far-type (m/k) OG som af og til tager sig selv i at tænke ting som:
“For helvede altså. Han har jo ikke fattet halvdelen af, hvad det her handler om” (skriver bare “han” for nemhedens skyld)
Well. What can I say…
Jeg ved for eksempel rigtig, rigtig meget om autisme.
Men, der går altså ikke altid et fast track mellem viden og erkendelse og handling, hos mig.
Det ville være herligt, hvis blot at det var så enkelt.
Men nej.
I hvert fald slet ikke når tingene bliver følelsesladede og komplicerede.
Jeg syntes eksempelvis, at det var sindsygt svært, at forstå og acceptere, at jeg havde børn med autisme.
Selv efter at jeg havde arbejdet professionelt med autisme i adskillige år, havde haft ubegrænset adgang til alt den nyeste viden inden for området og var blevet sådan en folk ringede til, når de havde brug hjælp og for gode råd -selv da syntes jeg, at det var sindsygt svært at forstår og acceptere.
Så svært var det for mig at forstå og acceptere, at jeg i en periode sagde og gjorde virkelig dumme ting -og fra tid til anden direkte modarbejdede børnenes mor, for slippe for at se realiteterne i øjnene.
Faktisk har det taget mig en god bid af min profesionelle karriere indenfor dagbehandlingsområdet, en voksenudredning (af mig selv) samt alt hvad jeg nogen sinde har skrevet på denne blog, at:
- Bringe min viden i spil
- Erkende udfordringernes fulde omfang
- Handle på det.
-altså sådan rent privat…
Så.
Hvis I nu deler adresse -eller ‘sjove’ børn -eller begge dele, med sådan far-type (m/k) som undertegnede. OG hvis I af og til tager jer selv i at tænke ting som:
“For helvede altså. Han har jo ikke fattet halvdelen af, hvad det her handler om”
Så har han måske i virkeligheden forlængst “lugtet kaffen” – som man siger. Eller i hvert fald “semi lugtet kaffen”
Nogle gange er det bare ikke super let, at sige det højt.
Vel…
For så bliver det hele lige pludseligt meget virkeligt og tæt på.
Dagens jule-banale råd fra en mand:
Lyt til hinanden!
Men tag udgangspunkt i, at muligvis befinder jer på hvert jeres stadie, rent erkendelsesmæssigt.
Og husk!
At være lang tid om at erkende noget, er jo ikke det samme som at være dum.
Man siger og gør muligvis dumme ting.
Og det er også noget rod.
Men nogle gange prøver man jo bare, at få det hele til at give mening. Og hvis man så samtidig er ked af det på den semi-egoistiske måde (det må man godt være) fordi at man havde forestillet sig, at ens liv måske skulle have set lidt anderledes ud, ja så kan det godt trække lidt ud med den dersens erkendelse.
Hvis man eksempelvis er sådan en far-type (m/k)
Med ‘sjove børn’
Stol på mig.
It takes One to know one.
Brug det hvis I vil 😉
Og lad være med at blive skilt.
Og hvis I alligevel bliver skilt, så lad være med at dø.
Der er hårdt brug for jer begge to og jeres forskellige perspektiver.
(M/K)
Rigtig glædelig anden søndag i advent.
Kh
Morten
Finde mig på Facebook, på:
http://www.facebook.com/autismeplusfar
Har du aldrig læst på min blog før -eller planlægger du kun at læse én artikel så vælg denne her. 😉
AutismePlusFar 
Skriv et svar