(Følgende blev skrevet i december 2017. Der er heldigvis løbet meget af den gode glögg gennem åen, i vores familie, sidenhen)
Hey….
Vi med diagnoser, kan godt have det lidt stramt med december….
Faktisk er julemåneden lidt ligesom en uopdragen (neurotypisk) møgunge der, i løbet af et øjebliks uopmærksomhed, kommer høvlende ned ad stranden og med hele sin blegfede lametta pyntede krop totaltsmadrer det sandslot af struktur, forudsigelighed og rutiner som det har taget vores familie det meste af et år at bygge.
Eller noget…
24 dages sanseforstyrret rejse, i tiltagende mørke, mod et klimaks der udspiller sig over få timer, for at klinge af ligeså hurtigt som den umiddelbare følelse af: ‘det smager da ikke så dårligt som jeg husker det’, som man får, når man i et anfald af fatal forglemmelse putter et stykke billigt, nisseformet chokolade i munden.
Både Freja og Toke ved, mere eller mindre, allerede hvilke gaver de får, juleaften.
Heldigvis!
Man (op)finder vel sine strategier.
Nuvel….
I år er det nu ikke så jule-slemt hjemme hos os, som det tidligere har været.
Børnene har nu også efterhånden henholdsvis 15 og 12 december måneder at se tilbage på og i autismeland, er gentagelse jo som bekendt guld.
Det er jo ikke fordi at de ikke bryder sig om julen. Alting er bare så …… anderledes.
Og apropos…
Minsandten om der ikke er blevet plads til at en ny lille juletradition har kunnet klemme sig ind i alt rigiditeten…
Anagramnissen!
På disken ud til køkkenet står der seks træbokstaver der tilsammen danner ordene GOD JUL.
Eller….
Det afhænger naturligvis af, i hvilken rækkefølge bogstaverne er placeret.
Her på førstedagen, i denne årets længste måned, havde Anagramnissen i hvert fald tydeligvis været på spil.
For pludselig stod der…. GUL JOD!!
Så GUL JOD alle sammen -og husk at være ekstra overbærende -og tålmodig med din familie -eller andres familier med autisme, i denne søde, forbandede, provokerende anderledes fra dagligdagen -juletid.
Kh
Morten
Tak fordi at du læste med
(Nedenstående er opdateret i december 2022)
Til eventuelle nye læsere.
Hej.
Jeg hedder Morten. Jeg er 47 år og far til to børn – en ung kvinde på 20 og en ung mand på 17 med autisme og Adhd. Noget de angiveligt ikke har fra fremmede, hvis I forstår hvad jeg mener. 🙂
Heldigvis er jeg også godt gift.
Professionelt beskæftiger jeg mig med komplekse autismetilstande og angstprofiler og har gjort det i en årrække – som underviser inden for dagbehandlingsområdet og som selvstændig psykologisk konsulent.
I den forbindelse tager jeg gerne ud og holder foredrag, undervisning, supervision og workshops.
At jeg er den jeg er, med de børn jeg har og beskæftiger mig med det jeg gør, giver mig unik mulighed for at anskue autismeområdet fra vidt forskellige synspunkter og vinkler.
Både indefra –og udefra.
En gang i mellem prøver jeg at så, efter bedste evne, at samle trådene fra alle de hjørner jeg befinder mig i, i denne blog.
Jeg er glad for at du kiggede forbi.
Bloggen har eksisteret i snart 6 år nu, så der er rigeligt med artikler i arkivet. Bare slå dig løs 😉
Du kan finde mig på facebook, her: www.facebook.com/AutismePlusFar
Har du ikke læst andet hos mig, end den korte artikel, du netop har færdiggjort, så prøv denne her.
AutismePlusFar 
Skriv et svar