AutismePlusFar Arkiv
q
Dengang jeg, som far og mand, næsten blev til en struds (En forsinket nytårstale om at stå i vindretningen, når tilværelsen ryster sit store frottehåndklæde for strandsand. Og om at blive stående!)
Hej. Jeg har en tilståelse. Den gang, først min ældste og senere min yngste fik deres diagnoser, havde jeg virkelig lyst til at lave verdens største “struds” og stikke hovedet ned i den første og bedste realitets- og videnstættet bunke med sand. Og råbe et eller andet….. Den nye viden jeg fik andel i gjorde…
En køn kop kaffe – Eftertanker om autisme og kønsidentitet.
Hvordan vil du have din kaffe? Min skal være mørkristet, friskkværnet, stærk som bare helvede, men med et lille skvæt sødmælk i. Mere rock’n Roll er jeg heller ikke. Det er bemærkelsesværdigt i hvor høj grad vi, rent sprogligt, tilsyneladende har lettere ved at forholde os til nuancerne i forbindelse med brygning og indtag af…
Tabte børn- og unge i et højhastighedssamfund med skarpe kurver og gamle skinner.
“Kig ud af vinduet, skat! Prøv lige at se hvor hurtigt det går” Den er god nok. Videoen øverst i denne artikel afspilles faktisk med normal hastighed. Den er optaget umiddelbart efter min opfordring til min unge medpassager, om at kigge ud af vinduet, den 7 juli 2018 klokken 09:38 et sted syd for Ashford…
“Hey, lille solsikke🌻 . Jeg ser dig.
Jeg befinder mig i et stort konferencecenter i Danmark. Vi skal nogle år tilbage i tiden. Jeg er, som det ofte er tilfældet, når jeg befinder mig i store konferencecentre i embeds medfør, iklædt standard-uniformen. Mørkeblå blazerjakke, lyseblå skjorte, mørkeblå jeans og semi-pæne sko. Afslappet business – ish. Og, nå ja, så også en solsikkesnor.…
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
AutismePlusFar 