AutismePlusFar Arkiv
q
“Jeg tror, det er fristende, hvis det eneste værktøj, du har, er en hammer, at betragte alt, som om det var et søm”
Kære politikere. Jeg var i fængsel forleden. En fjern slægtning, fra min fars side af familien, gravede sig en gang ud af sin celle der. En vaneforbryder, kaldte man ham. For han endte ret hurtigt i sin celle igen. Jeg har selv ADHD. Jeg er den første i slægten med den diagnose, men min farmor…
Knirkende håb og brædder under fødderne.
Det er i dag d. 1 marts 2026 og kun 9 dage siden jeg tog dette foto. Vildt, ikke sandt? Fotoet er taget på kanten af Frederiksdal Storskov kun 12 kilometer fra min hoveddør (større er København heller ikke) og udgangspunktet for mine langrendsture denne vinter. Jeg var egentlig kommet for at tage afsked med…
Dengang jeg, som far og mand, næsten blev til en struds (En forsinket nytårstale om at stå i vindretningen, når tilværelsen ryster sit store frottehåndklæde for strandsand. Og om at blive stående!)
Hej. Jeg har en tilståelse. Den gang, først min ældste og senere min yngste fik deres diagnoser, havde jeg virkelig lyst til at lave verdens største “struds” og stikke hovedet ned i den første og bedste realitets- og videnstættet bunke med sand. Og råbe et eller andet….. Den nye viden jeg fik andel i gjorde…
En køn kop kaffe – Eftertanker om autisme og kønsidentitet.
Hvordan vil du have din kaffe? Min skal være mørkristet, friskkværnet, stærk som bare helvede, men med et lille skvæt sødmælk i. Mere rock’n Roll er jeg heller ikke. Det er bemærkelsesværdigt i hvor høj grad vi, rent sprogligt, tilsyneladende har lettere ved at forholde os til nuancerne i forbindelse med brygning og indtag af…
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.