
Premiere. 😊
🎧Podcast med mig, om Skolefravær, produceret for Børns Vilkår (lyt og del) 🎧
Tak for alle jeres god bedring hilsner på bloggens Facebook side. Vi er stadigvæk herre syge, men dagens premiere (som jeg har glædet mig til) har alligevel sparket lidt liv i mig.
Før jul satte jeg mig til rette i Heartbeats lille bitte studie på Værnedamsvej på Vesterbro i København sammen med Journalist og forfatter Maise Njor og indspillede, hvad der endte med at blive klippet bed til 28 rigtig vellykkede minutter, om skolefravær.
Jeg medvirker i afsnit 4 (linket til hele serien kommer nederst) hvor jeg taler, både som far og som fagperson, om den tålmodighed der kræves, samt hvad det gør ved familien, når børn- og unge (som mine egne) med særlige udfordringer er skolefraværende i længere tid og skal hjælpes tilbage til noget der minder om en hverdag.
I afsnit 5 har Maise Njor inviteret psykologen Helle Lund i studiet. De sammenfatter nogle af de vigtigste pointer fra serien og taler om, hvad man kan gøre, hvis man er bekymret for sit barn trivsel i skolen. Hvordan taler man med sit barn om de ting, der kan være svære at sætte ord på? Og hvordan håndterer man det bedst som familie?
Lyt og del, del, DEL , meget gerne. (Og skriv meget gerne i opslaget, hvad det handler om)
Så kan vi få de vigtige budskaber ud, som jeg selv og de øvrige medvirkende kommer rundt om, i løbet af seriens 5 episoder som alle er tilgængelige nu. 🙏
Mange kærlige hilsner, god lytning og hold øje med Børns Vilkårs kampagne, hvor der, i den kommende tid sættes ekstra fokus på et fænomen, som desværre bliver mere og mere udbedt.
Årsagerne er talrige og komplekse. Løsningerne ligeså. Men én ting er sikkert.
Det er aldrig barnet- eller den unges skyld.
Morten
Følg linket til podcasten her:
Stor støtte at lytte til erfaringer, der ligger så tæt på mine egne. Jeg genkender sorg, skyld og skam med to drenge på 14 og 16 hvor den yngste gennemgår udredning for 3. gang. Jeg VED han befinder sig indenfor autismespektret. Hele hans adfærd peger i den retning. Han har nu reduceret skema men udtrættes stadig på ugedag 2 og har alt for meget fravær. Coronasituationen er for ham kærkommen. Dine tanker om nødvendig langsommelighed og det kun at justere på en knap af gangen, er meget genkendeligt. Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver. Muligvis fordi jeg i den grad savner, at blive forstået og min vekselvirkning mellem uendelig tålmodighed og dyb frustration. Hvis du som konsulent kender til forældre-grupper på Fyn for ‘autismeramte forældre’, hører jeg rigtig gerne herom.
De bedste hilsner fra Tea
LikeLike